Få en fed oplevelse i skoven med den rigtige MTB lygte
Hvis ikke du allerede har prøvet at tage mountainbiken med
ud efter mørkets frembrud, så har du mange fede oplevelser til gode. Skoven ser
helt anderledes ud når solen er gået ned, og sporene bliver lige en smule mere
tekniske i mørket. Selv ruterne du har kørt masser af gange før, og kender som
din egen bukselomme, vil føles nye og spændende. Hvis du skal have mest muligt
ud af oplevelsen, så kræver det også det rigtige udstyr. En god MTB lygte kan
give dig det helt rigtige lys til at tackle de mørke spor, og det kan betale
sig at kigge efter en i god kvalitet. Det gør både oplevelsen sjovere, men også
sikrere.
Hvor skal din MTB lygte sidde?
Typisk vil man placere sin lygte enten på styret, på
hjelmen, eller begge steder. Der er fordele og ulemper ved begge løsninger, men
her kan du læse lidt om de overvejelser du kan gøre dig.
En god og kraftig MTB forlygte på styret er det oplagte valg,
da der er gode muligheder for at montere MTB lygten på styret. Når lygten
sidder på cykelstyret er der også mulighed for at benytte en større og
kraftigere MTB lygte, med et større batteri monteret på stellet. Du skal dog
være opmærksom på at lyset fra MTB lygten vil følge styret, og det er ikke nødvendigvis
den vej dine øjne ser.
Lygten på cykelhjelmen er ekstremt praktisk da du altid har
lys lige der hvor du kigger hen, fx på vej ind i et sving. Ulempen herved er
dog at du skal have lygte, og muligvis batteri, monteret på din hjelm hvilket
øger vægten på dit hoved.
Vi vil altid anbefale en kombination af en stor MTB lygte
som B6r monteret på styret, og en mindre lygte monteret på hjelmen, som en
V4pro rechargeable pandelampe der kommer med hjelmmonterings stropper. Denne
kombination giver dig et kraftigt lys der følger cyklen, samt et mindre
kraftigt lys som følger dine øjne.
MTB lygter med sans for detaljen
B6r MTB lygten er proppet med tekniske detaljer der alle er
designet til at øge ydeevnen for cykellygten, men sammen med vores design
partner Friis & Moltke Architects
har vi gjort alle de små detaljer til en del af lygtens visuelle design.
En af de mest prominente detaljer på denne MTB lygte er
vores Ram Air Cooling teknologi. Køleribberne ses tydeligt rundt om hele
lygten, og er designet til at forbedre kølingen og derved gøre det muligt at
holde et højere kontinuerligt lysniveau. Men køleribberne har ikke kun en
praktisk funktion, de er bevidst gjort meget visuelle for at spille en
prominent rolle i hele designsproget.